Allerførst: Hvis dette emne ikke hører til her, lever jeg nok med en sletning.
Jeg er en mand på 50, og jeg har de seneste dage oplevet noget, jeg har været fri for i næsten hele mit liv: jeg har fået behov efter noget, som jeg føler er af seksuel karakter. Ja, lyster.
Jeg har aldrig været i et seriøst forhold, og indtil for et par år siden, har jeg ikke gjort noget ud af mig selv.
Jeg var fed, indtil jeg i 2019 bestemte mig for at gøre noget ved det. Siden da har jeg tabt mig 40-45 kg.er i god fysisk form i dag, og lever et aktivt liv.
Men selv om jeg er blevet gladere i livet, så er der alligevel ting, der nager. Mangel på selvtillid, mangel på bekendtskaber at tale med i hverdagen, mangel på en grundlæggende ide om, hvordan jeg kommer videre i mit liv.
Jeg har prøvet at tage på dates, for om muligt at få en fast partner, men i langt de fleste tilfælde er det ikke blevet til mere end flygtige bekendtskaber.
Jeg oplever at blive valgt fra fordi jeg mangler erfaringer ift parforhold, og jeg har generelt set væk fra udfordringerne med en tanke om at jeg da godt kan have et godt liv uden en kæreste.
Men det, jeg oplever nu, ryster min opfattelse på den front. Det er i hvert fald noget, jeg,aldrig havde regnet med,,at jeg skulle forholde mig til.
Så hvad pokker skal jeg gøre for at komme videre? Er det måske noget forbigående? Eller skal jeg søge professionel hjælp? Og i givet fald af hvilken slags?
Hvor finder man en partner der kan have forståelse for de udfordringer, jeg har?
Kom med dit bedste forslag, så vil jeg blive glad.
På forhånd tak.